Sikker skriftlig kommunikation
Forstår medarbejderne altid de informationer, der er vigtige for at udføre arbejdsopgaverne selvstændigt og i den kvalitet, der er aftalt med kunden? Skriver ledelse og stabsmedarbejdere altid informationer, beskeder, instruktioner, vejledninger m.v. i et lettilgængelig sprog, medarbejderne kan handle på? Opstår der nogle gange misforståelser om arbejdsopgaver i det daglige? Får ledelsen de informationer fra medarbejderne, der er nødvendige for at sikre dokumentation, kvalitet og sikkerhed?
Sikker skriftlig kommunikation
Vi kan tilbyde jer forskellige ydelser, så I på en enkel måde sikrer jer, at den skriftlige information fungerer optimalt mellem medarbejdere, jer som ledelse og jeres kunder/brugere:
- Eftersyn, hvor vi tager temperaturen på de skriftlige instruktioner, vejledninger mv. - meget gerne med inddragelse af medarbejdere og andre brugere
- Omskrivning af konkrete instruktioner, vejledninger, planer mv. – fx med kombination af visuelle fremstillinger og læsevenlig tekst
- Udarbejdelse af guider for god skriftlig kommunikation med udgangspunkt i virksomhedens egne tekster og målrettet de medarbejdere og ledere i staben, der skriver til andre medarbejdere
- Workshops for medarbejdere, der skal træne skriftsproglige færdigheder.
FLORIS Consult har sammen med Råd om Undervisning og Uddannelse arbejdet med forskellige opgaver og kunder inden for dette område – fx rengøringsvirksomheden Elite Miljø og Københavns Fængsler.
”Jeg har nydt godt af en troværdig, engagerende og topprofessionel konsulentbistand. Kirsten Floris og Susan Møller har demonstreret viden om målgruppen og branchen, mestret dialog på alle niveauer i vores virksomhed og leveret resultater og bidrag i et udviklende og berigende projektsamarbejde.”
Søren Melgaard Hansen Om tidligere udviklingsprojekter i Elite Miljø og De forenede Dampvaskerier.
”Kirsten, Susan og Lisbeth var som uvildige konsulenter gode til at give virksomhedsnær rådgivning og prioritere virksomhedernes behov og ønsker. Denne rådgivning har været afgørende for den store succes, vi har opnået med gennemførelsen af projekt BASIS.”
Projektchef Magnus KøbkeTransportens Udviklingsfond
”Kirsten er en sand projekt- og medspiller, og det var en fornøjelse at se, hvordan hun havde styr på alle muligheder i et så stort projekt, som vi satte i søen i Danske Fragtmænd. Kirsten var proaktiv, velforberedt og i den grad givende både internt i virksomheden og eksternt.”
HR-manager Christina BentzenEuromaster – tidligere Danske Fragtmænd
”Involvér dig aktivt og personligt, syntes at være et varemærke for Kirsten. Essensen af samarbejdet med Kirsten er, at hun engagerer sig stærkt, dygtigt og professionelt i de projekter, hun involverer sig i. Kirsten er en kapacitet, som har en unik indsigt i hele uddannelsesområdet, og som kender både virksomheder og skoler. Vi har erfaret, at vi får rigtig meget kvalitet for vores investering.”
Konsulent Niels-Erik StahlIndustriens Uddannelser
”Der har været stor tillid til Kirsten fra alle ansatte i afdelingen, og kun positive evalueringer fra alle medarbejdere i afdelingen i forhold til processen, hvor de oplever, der har været et spændende indhold og meget kvalificerede planer, rapporter og oplæg fra Kirsten. Vi kan varmt anbefale Kirsten til andre organisationer, der skal bruge en professionel og kompetent konsulent til et lignende udviklingsarbejde.”
Ledende oversygeplejerske Lone GlistrupUrologisk Afdeling, Næstved Sygehus
”Kirsten Floris kvalificerede og målrettede hele processen. Der var absolut ingen slinger i valsen. Alt blev afleveret til aftalt tid, og med den forventede høje kvalitet. Jeg er overbevist om, at Kirstens mangeårige projekterfaring har tilført vores projekt nogle perspektiver og løsninger, som i sidste instans har betydet, at vi nåede flot i mål.”
Udviklingskonsulent Charlotte AndersenHR & Uddannelse, Region Hovedstaden
”Vi var meget tilfredse med opgaveløsningen. FLORIS Consult iværksatte et forløb med en god projekt- og tidsstyring, hvor alle bidragsydere blev inddraget på eksemplarisk vis til en kompetent løsning af opgaven.”
Generalsekretær Niels GlahnFFD
”Kirsten Floris hjalp os med et virksomhedsportræt, og gav os herefter god rådgivning om kompetenceudvikling for mellemledere og medarbejdere. Hun har været en utrolig positiv person at arbejde sammen med, og alle i huset har følt et dejligt forfriskende pust, når hun var på besøg. Hendes engagement, indsigt i mange emner som ikke lige "falder for" – og hurtige reaktion på at indsamle relevant viden og bidrage med løsningsforslag har været en dejlig oplevelse".
Adm. direktør Frank MathiasenRenex Gruppen A/S
”Vi har hele vejen igennem oplevet et godt samarbejde med FLORIS Consult ved Kirsten Floris. Hun magter professionelt de mange niveauer i virksomhedssamarbejdet og har været en værdsat sparringspartner i det fælles samarbejde om opgaven med vore interne virksomhedskonsulenter, projektledere og undervisere. Resultatet oplever vi ved en markant styrkelse af vores kunderelationer og en ny tilgang til samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsessteder".
Kursuschef Jette Elkjær og projektleder Charlotte KnudsenNiels Brock, Copenhagen Business College
"Det Humanistiske Fakultet havde brug for at få undersøgt kompetencebegrebet til bunds og i et historisk perspektiv. Vi valgte Kirsten Floris, FLORIS Consult, til opgaven. Hun udarbejdede rapporten "Kompetencelandskabet" og gav os sparring i den videre proces med at introducere kompetencetænkning i studieordninger og studiepraksis på Humaniora. Vi havde en positiv oplevelse af konsulentbistanden fra Kirsten Floris, som udviste et stort engagement i udviklingsprojektet".
Fuldmægtig Anita LindquistKøbenhavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet
Tidligere
Næste